Søgning
Oversigt
2. juli 2026

TAK FOR KAFFE – i Karetmagerlunden

Tak for en hyggelig eftermiddag i KaretmagerKLUBBEN, hvor kaffeduften, kagerne og de gode samtaler endnu engang samlede beboerne i Karetmagerlunden. ☕

Sådan lyder det cirka én gang om måneden, når beboere mødes på tværs af generationer til kaffe, kage, fællessang og hyggeligt samvær. Tovholderne for klubben sørger for kaffe og kager – og denne gang var der så mange beboere med, at sofagruppen også måtte tages i brug.

Eftermiddagen bød også på fællessang, hvor vi sang to sange sammen. En enkel, men meget fin påmindelse om, at fællesskab ikke altid behøver være stort og planlagt – nogle gange opstår det allerbedst over en kop kaffe, et stykke kage og et smil fra naboen.

Kaffeklubben er et godt eksempel på det, KaretmagerKLUBBEN er sat i verden for: at skabe et dagligt og ugentligt “forsamlingshus” med små og store arrangementer, sammenkomster og oplevelser, der giver liv, tryghed og glæde i hverdagen.

Endnu en dejlig eftermiddag i Karetmagerlunden – hvor man ikke bare bor, men også har mulighed for at være en del af et levende og varmt beboerfællesskab. 👏

Er du interesseret i at bo i Karetmagerlunden, så kom til vores åbent hus 🎉 hver torsdag fra kl. 16-18, eller skriv dig op til en personlig 1-1-fremvisning. – Link til kontakt siden her!

Åbent hus hver torsdag kl. 16-18