Når Kreaklubben mødes, er der plads til både kreativitet, gode samtaler og hyggeligt samvær. Beboerne inspirerer hinanden, udveksler idéer og arbejder med forskellige kreative projekter i en afslappet atmosfære. Her er det ikke resultatet, der er det vigtigste, men glæden ved at være en del af kreafællesskabet. Typisk mødes de to gange om måneden.
Karetmagerlunden mere end blot en bolig
Kreaklubben er blot én af de mange aktiviteter i Karetmagerklubben, som er Karetmagerlundens frivillige beboerfællesskab. Aktiviteterne skaber nærvær, tryghed og stærke relationer på tværs af de mange beboeropgange, som Karetmagerlunden med sine 174 lejligheder består af. Derfor er Karetmagerlunden mere end et sted, hvor man bor, spiser og sover – det er et levende hjem med plads til fællesskab.


